Gymnasielærere, gymnasieelever og universiteter vil fjerne 7-trinsskala, som skaber ’overdrevent karakterræs’.

Gymnasielærere: 7-trinsskalaen skaber negativ præstationskultur

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

7-trinsskalaen fokuserer for meget på fejl og mangler, når der gives karakterer og bør derfor afskaffes.

Det udtaler Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Universiteters Uddannelsespolitiske Udvalg i et interview med DR.

Der er for langt mellem de midterste karakterer 4, 7 og 10, og karakteren -3 er unødvendigt barsk, mener de.

Det skaber et tunnelsyn hen mod karakterer og gør, at de studerende mister modet til at udfordre sig selv fagligt, siger Thomas Kepler, der er formand for de danske gymnasielærere.

»Det er en udvikling, vi har set gå i den forkerte retning«, siden 7-trinsskalaen blev indført.

»Der er kommet et overdrevent karakterræs, negativ præstationskultur og et så kraftigt fokus på selve karakteren, at det hæmmer elevernes evne til at engagere sig i fagene og have modet til at stille spørgsmål eller fejle«, siger han.

Det samme kom en ekspertgruppe frem til i 2020. Den blev nedsat af den daværende socialdemokratiske regering, og den kom med fire konkrete bud på et nyt karaktersystem.

Blandt forslagene var at genindføre 13-skalaen, som blev brugt i Danmark fra 1963 til 2008.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her