Opdateret fredag klokken 17.15
Politiet har anholdt en 48-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri på Saltværksvej på Amager fredag eftermiddag.
Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.
Offeret er en 32-årig mand, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
»Vi modtog en anmeldelse om knivstik klokken 14.47, hvorefter vi traf offeret på stedet«, siger han.
Efterfølgende blev den 32-årige mand kørt på hospitalet med ambulance.
Mandens tilstand er ukendt.
Politiet kan endnu ikke oplyse, om der er nogen anholdte, eller hvad der videre er sket.
Københavns Politi er fortsat til stede på Saltværksvej, oplyser Henrik Stormer.
ritzau
fortsæt med at læse




























