Det var »en dårlig dag for mig«, forklarede en 39-årig polsk mand, der tirsdag stod tiltalt i Københavns Byret for at have overfaldet statsminister Mette Frederiksen (S) på Kultorvet i København 7. juni kort før kl. 18 og tildelt hende et slag med knytnæve på hendes skulder.
Det kunne den høje, mørkhårede polske mand, der straks blev anholdt og har siddet varetægtsfængslet siden, ikke huske noget om. Og han kunne derfor heller ikke erklære sig skyldig i at have overtrådt straffelovens bestemmelse om vold mod tjenestemand i funktion.




























