En 38-årig mand, der er mistænkt for at smugle og sælge amfetamin, blev onsdag aften udleveret fra Marokko til Danmark.
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Manden, der er fra Aalborg, blev anholdt i Marokko i januar i år.
Den 38-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 10 ved Retten i Aalborg.
Anklagemyndigheden ventes at anmode om lukkede døre i grundlovsforhøret, hvorfor NSK ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.
Han er mistænkt for at stå bag indsmugling og distribution af omkring 50 kilo amfetamin.
Han har været internationalt efterlyst og varetægtsfængslet in absentia.
ritzau
fortsæt med at læse