»Kære lejemorder. I 2020 blev to svenskere dømt til 20 års fængsel for drab i Danmark. De var begge 17 år gamle. Hold dig væk«.
Sådan burde en annonce målrettet svenske unge lyde, hvis det stod til retsordføreren fra Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado. Hun opfordrer nu den danske regering til at iværksætte en kampagne, hvor unge svenskere bliver informeret om de danske straffe.