Marianne Stockmarrhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Marianne Stockmarrhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Ifølge Dommerforeningen er brugen af ansigtsgenkendelse i bekæmpelse af bandeskyderier og anden alvorlig kriminalitet et så indgribende retsmiddel, at det kræver ny lovgivning.

»Hvad kan det ikke udvikle sig til?«: Dommerne vil have kontrol med ansigtsgenkendelse

»Det er et meget indgribende retsmiddel, og vi har kun set begyndelsen«, siger landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, der mener, at strengere regulering af politiets brug er nødvendig. Illustration Tomas Østergren. Grafik: Freeepik
»Det er et meget indgribende retsmiddel, og vi har kun set begyndelsen«, siger landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, der mener, at strengere regulering af politiets brug er nødvendig. Illustration Tomas Østergren. Grafik: Freeepik

Når politiet vil aflytte en samtale, kræver det en tur i retten. En dommer skal sige god for, at det vil kunne forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet, der kan udløse mindst seks års fængsel. Aflytning er så vidtgående et indgreb i menneskers privatliv, at der er nedfældet særlige betingelser i loven.

Men når det gælder den omdiskuterede brug af ansigtsgenkendelse, forholder det sig anderledes, og derfor vil domstolene have det reguleret, så det sker under retlig kontrol ligesom ved aflytning og ransagninger.

Marianne Stockmarrhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her