Fyns Politi vil ikke oplyse, hvad en efterforskning på Langeland lørdag drejer sig om. Ingen fare for borgere.

Politiet efterforsker på Langeland lørdag morgen

Lyt til artiklen

Fyns Politi er lørdag morgen til stede på det nordlige Langeland i forbindelse med en efterforskning.

Det skriver Fyns Politi på X.

Politiet kan ikke oplyse, hvad efterforskningen drejer sig om, men det understreges, at der ikke er fare for borgere.

På X lyder det, at politiet er ’massivt’ til stede.

Mads Boel, der er vagtchef i politikredsen, oplyser, at han ikke kan sige, hvor meget politi der er til stede på det nordlige Langeland.

»Vi fylder godt i landskabet«, siger han dog.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her