Tidligere folketingsmedlem for Moderaterne Jeppe Søe vil fortsætte som løsgænger, siger han til JP.

Jeppe Søe laver aftale med blå blok og sikrer udvalgsposter

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Jeppe Søe har lavet en aftale med det blå valgforbund i Folketinget, der gør, at han får to udvalgsposter og bliver tingsekretær.

Det oplyser det tidligere folketingsmedlem for Moderaterne til Jyllands-Posten.

Han har desuden planer om at fortsætte som løsgænger i stedet for at søge optagelse i et andet parti, lyder det videre.

Der har dog heller ikke været den store efterspørgsel på Jeppe Søes kræfter hos de borgerlige partier i Folketinget. Kun Liberal Alliance har ikke smækket døren i, da partiet endnu ikke har taget stilling til et eventuelt medlemskab for Jeppe Søe.

Men selv om Jeppe Søe nu er blevet en del af det blå valgforbund, understreger han til Jyllands-Posten, at han ikke har forpligtet sig til at stemme med den blå blok.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her