Mandag skal der foretages obduktion af en 58-årig kvinde, der fredag blev fundet død i Nykøbing Mors.

Politiet finder død kvinde i Nordjylland

Lyt til artiklen

En 58-årig kvinde blev fredag fundet død i Nykøbing Mors, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Nogle mistænkelige forhold betød, at politiet fredag foretog undersøgelser på stedet, hvor kvinden blev fundet. En mand fra lokalområdet har været anholdt, men blev senere løsladt.

»Vi har ikke yderligere oplysninger, før der er foretaget obduktion mandag«, lyder det på X.

De pårørende er underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her