Søndagens indsamling er gået rigtig godt, selv om der er indsamlet en million mindre end sidste år, lyder det.

Røde Kors indsamler 13 millioner til udsatte børnefamilier

Anders Ladekarl fortæller, at pengene fra indsamlingen blandt andet skal gå til udsatte i danmark og til nødhjælp i Libanon. Foto: Jakob Boserup
Anders Ladekarl fortæller, at pengene fra indsamlingen blandt andet skal gå til udsatte i danmark og til nødhjælp i Libanon. Foto: Jakob Boserup
Lyt til artiklen

Røde Kors har ved sin årlige landsindsamling søndag samlet cirka 13 millioner kroner ind.

Det er omkring en million kroner mindre end i 2023, hvor indsamlingen bragte cirka 14 millioner kroner ind.

Det oplyser generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl til Ritzau.

Ifølge ham skyldes de færre penge formentlig, at der endnu ikke er blevet afholdt indsamling på Færøerne, der plejer at indbringe lige omkring en million kroner.

Og så spiller det gode vejr også en rolle, fordi så er der ikke er lige så mange hjemme i de danske husstande, lyder det.

Pengene skal blandt andet gå til udsatte i Danmark og til nødhjælp ved den nuværende konflikt i Libanon.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her