To biler har onsdag været involveret i en ulykke i Hillerød. Tre personer er kørt på hospitalet.

Tre personer på hospitalet efter frontalt sammenstød

Tre personer er onsdag eftermiddag kørt på hospitalet efter et frontalt sammenstød mellem to personbiler i Hillerød.

Det skrev Nordsjællands Politi klokken 15.56 i et opslag på X.

Ulykken skete på Overdrevsvejen i Hillerød mellem Københavnsvej og Lyngevej, lyder det videre.

Vagtchef Nick Jensen uddyber til Ritzau, at ingen af de tre umiddelbart er i livsfare.

En bilinspektør blev efterfølgende kaldt til ulykkesstedet.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her