Fie Brink, 23 år, erhvervspsykologistuderende
»Jeg har været på p-piller, siden jeg var 17 år. Jeg startede faktisk på dem, fordi jeg havde uren hud, så det var ikke, fordi jeg var seksuelt aktiv. Jeg kan ikke huske, at bivirkningerne og hormonerne var noget, jeg snakkede særlig meget om med nogen dengang. Altså at jeg skulle til at putte mange hormoner ind i min krop, og nu har jeg jo så gjort det i mange år. I dag forstår jeg ikke, hvorfor jeg fik stukket p-piller i hånden på grund af min hud, da jeg ikke var seksuelt aktiv.
Jeg har overvejet hormonspiral, fordi jeg har hørt, at der skulle være færre hormoner i den. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er den bedste løsning. Når man hører bivirkningerne ved en hormonspiral, så får man lyst til at blive på p-pillerne, fordi dem kender man da. Men jeg ved det ikke? Drømmescenariet var jo et præventionsmiddel uden nogen former for bivirkninger, hvor man ikke skulle være bange for at tage en risiko. Hvis alternativet er ikke at være på noget prævention, er det jo også bøvlet, og her følger en risiko for at blive gravid. Men det er så normalt for os kvinder at være på hormonprævention, det er, som om det bare er det, man gør.
