En ældre kvinde har tirsdag mistet livet efter et fald fra Stevns Klint.
Det oplyser Maria Sander Hansen, der er pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2.
Politiet fik anmeldelsen klokken 10.04. Anmeldelsen kom fra en borger, der fortalte, at han kunne se en kvinde, der så ud til at være faldet ned fra klinten.
Kvindens pårørende er endnu ikke underrettet, da hun ikke er endeligt identificeret.
Ifølge TV 2 er politi, brandvæsen og ambulance til stede ved klinten.
ritzau




























