Statsminister Mette Frederiksen (S) var ikke tryg ved situationen. Det fremgik tydeligt af det brev, hun sendte til justitsministeren, som sendte det videre til Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Det var 9. november sidste år. Godt en måned efter at Hamas havde udført et terrorangreb i Israel, og den israelske regering havde svaret igen med bombardementer i Gaza. Det havde udløst et stort antal demonstrationer i danske byer og skabt debat på de sociale medier, hvor der også blev udtrykt støtte til Hamas og palæstinensernes kamp.