Skinnebrud betyder, at busser må køre med togpassagerer mellem Frederikshavn og Hjørring.

Problem med skinne stopper togdrift i Nordjylland

Lyt til artiklen

Der kører ingen tog på strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn. Det oplyser Banedanmark fredag formiddag på X. Årsagen er et skinnebrud.

Lidt før klokken ni kan selskabet ikke udtale sig om, hvornår reparationen er færdig.

Men Banedanmark forsikrer, at man arbejder på at løse problemet.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) melder på sin hjemmeside, at alle tog er aflyst frem til klokken 13.

Passagerer skal i stedet ud at køre med busser på strækningen, fremgår det af hjemmeside.

Vi beklager, skriver NT og tilføjer et udråbstegn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her