Kurator for Nordic Waste trækker sig efter beskyldninger om mulig inhabilitet fra medkurator.

Kurator trækker sig fra Nordic Waste-konkursbo

Lyt til artiklen

John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel har trukket sig som kurator for Nordic Waste.

Det bekræfter advokatfirmaet i en mail til Børsen. Ifølge Gorrissen Federspiel trækker han sig på grund af uberettiget uro.

Flere medier, blandt andre DR, Finans og Børsen, har beskrevet, at boets anden kurator - Boris Frederiksen - har sendt en begæring til Retten i Randers om, at John Sommer Schmidt blev fjernet som kurator.

Ifølge Finans mener Boris Frederiksen, at der har været situationer, hvor man kan så tvivl om, hvorvidt John Sommer Schmidt er inhabil.

Det afviser Gorrissen Federspiel over for både Børsen og Finans.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her