Internettet – en sygdom, der går over, eller ...?’. Sådan lød overskriften på en artikel fra Danmarks Biblioteksforening i 1997. Siden er det blevet tydeligt for enhver, at internettet er kommet for at blive. Blevet kronisk, om man vil.
Ja, faktisk virker det næsten umuligt at forestille sig en hverdag, hvor vi ikke har adgang til netbank, sociale medier eller rejseplanen. Internettet har revolutioneret vores samfund. Men blot 35 år efter at det blev allemandseje, taler flere nu om, at kunstig intelligens vil overgå alt, hvad vi hidtil har oplevet med internettet.


























