2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

En mand blev bragt på sygehuset, efter at han blev fundet livløs ved Skagen. Han er afgået ved døden.

30-årig nødstedt mand ved Skagen er død

Artiklen er opdateret kl. 22.17

En person blev lørdag eftermiddag fundet i havet ud for Skagen af Forsvarets redningshelikopter og bragt til Aalborg Sygehus, oplyser vagthavende ved Forsvarets Operationscenter.

Der er tale om en 30-årig mand, som er afgået ved døden. Det oplyser Mikkel Lousdal, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Nordjyske og Ritzau lørdag aften.

Den afdødes pårørende er underrettet.

På Facebook skriver Skagen redningsstation, at han blev fundet livløs efter et par timers søgen.

Myndighederne modtog en anmeldelse lørdag klokken 13.25 om, at en vinterbader muligvis var i nød ved Skagen.

»Der er en anmelder, som mener at have set en vinterbader, som er på vej så langt ud i havet, at hun ikke mener, at det ser trygt ud«, siger Mikkel Lousdal til Ritzau.

Ifølge vagtchefen er manden fra Nordjylland.

Der blev sendt både i vandet fra redningsstationen i Skagen, og fra Flyvestation Aalborg blev en af Forsvarets helikoptere sendt i luften.

Og det var netop helikopteren, som fik øje på den nødstedte person. Det skete klokken 14.28, oplyser den vagthavende ved Forsvarets Operationscenter.

Fra helikopteren blev en redder derefter firet ned for at bjærge den nødstedte, og efter tre minutter var den pågældende om bord i helikopteren og på vej til Aalborg Sygehus.

ritzau

Den hacker, som påstår at stå bag det historiske læk, fortæller til Politiken, at de 8.749.975 cpr-oplysninger var beskyttet med kodeordet ‘123456’. ⁠ ⁠ Se, hvordan it-sikkerhedsekspert Emil Hørning fra Defend Denmark reagerede, da Politiken gav ham mulighed for at udføre en kort analyse af de data fra det historiske cpr-læk. ⁠
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her