Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Fra torsdag skal tamme fugle holdes indendørs eller overdækket grundet fugleinfluenzasmitte.

Fødevarestyrelse skruer op for trusselsniveau for fugleinfluenza

Lyt til artiklen

Fødevarestyrelsen hæver trusselsniveauet for fugleinfluenza i Danmark fra middel til høj.

Det betyder, at fjerkræ og andre tamfugle fra torsdag den 19. december enten skal lukkes inde eller overdækkes, lyder det i en pressemeddelelse.

Styrelsen begrunder beslutningen med udbrud hos fugle i Danmarks nabolande og et stigende antal fund i vilde fugle i Danmark.

»Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom for dyrene, der lider alvorligt, inden mange dør af smitten eller aflives for at sikre, at smitten ikke spredes«, siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

Hvis man har hønsehold, hvor indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er man undtaget fra kravet om overdækning. Til gengæld skal fuglene holdes indhegnet.

Ande- og gåsebesætninger er også undtaget fra overdækningskravet, hvis udearealet begrænses, og man sikrer, at vilde fugle ikke kan lade i indhegningen, lyder det i pressemeddelelsen.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her