Købte du Novo-aktier i sommer, da kursen toppede omkring 1.000 kroner for en enkelt aktie, kunne du fredag middag kl. 12.03 se værdien af din investering være stort set halveret.
Efter meddelelsen om resultatet af et studie i vægttabsmedicinen Cagrisema, der er udset til at fortsætte Novos vækst, når patentet på den populære vægttabsmedicin Wegovy udløber i begyndelsen af 2030’erne, styrtdykkede aktien på kort tid 28 procent til kurs 534.


























