Der er mandag opstået brand i et hus i Horserød ved Helsingør. To personer er døde.

To personer er døde i husbrand

Lyt til artiklen

To personer er mandag omkommet i en brand i et hus med stråtag på Borsholmvej i Horserød ved Helsingør.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet fik meldingen om branden klokken 11.30, og klokken 14 er meldingen, at brandvæsenet fortsat arbejder på stedet.

Ifølge Ekstra Bladet er flere patruljevogne, ambulancer og brandvæsen på stedet mandag formiddag.

Huset er brændt ned.

De omkomne er endnu ikke identificeret.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her