Efter DR-dækning skal rigsadvokaten undersøge politiets henlagte sager med fokus på personfarlig kriminalitet.

Henlæggelser af sager om personfarlig kriminalitet undersøges

Lyt til artiklen

Rigsadvokaten igangsætter en tilsynsundersøgelse af politiets henlæggelse af sager med fokus på personfarlig kriminalitet.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) ved et åbent samråd i Retsudvalget.

»Undersøgelsen vil have til formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold til henlæggelser af sager, herunder i forhold til hvordan henlæggelserne begrundes«, lyder det fra ministeren.

Samrådet er indkaldt på baggrund af DR’s dækning af politiets ’vask af sager’.

Flere anonyme betjente har i dækningen fortalt, at politiet i nogle tilfælde helt bevidst undlader at efterforske reelle sager, så de ender med aldrig at blive til noget.

Ved samrådet er der blandt andet blevet stillet spørgsmål til ministeren fra Mai Mercado (K), Karina Lorentzen (SF) og Betina Kastbjerg (DD).

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her