Isam B synger smukt, skriver smukt og provokerer vildt, når han får sin sang ’Ramadan i København’ i højskolesangbogen, og når han nægter at kalde Hamas en terrororganisation. Den milde samlende røst har fået en klang, som skræmmer dem, der er bange for islamisk indflydelse. Selv er han ikke i tvivl. Muslimernes danske historie er undertrykt, og islam vil fylde mere og mere i det land, hvor han er født og har hjemme.
Muslimernes danske historie er undertrykt, og islam vil fylde mere og mere i det land, hvor Isam B er født og har hjemme, mener han. Foto: Martin Lehmann
Isam Bachiri kommer i mange udgaver. Han anklager politikere og medier for at dæmonisere og dehumanisere muslimer, og han provokerer, når han ikke vil tage afstand fra Hamas og siger, at »Danmark kan blive et islamisk land«.
Han synger med kærlighed om det land, hvor han er født og har hjemme.