Landsretten i Viborg kommer til samme konklusion som byretten i Holstebro.

Vittigheder om jøder og sorte giver betinget fængsel

Lyt til artiklen

Landsretten i Viborg kommer til samme konklusion som byretten i Holstebro. Syv dages betinget fængsel.

En stribe vittigheder om jøder og sorte er strafbare, har Vestre Landsret slået fast i en dom mandag.

Sagen har allerede fået en del opmærksomhed, og flere udtalte sig om sagen i forbindelse med byrettens afgørelse.

Mandag kommer Vestre Landsret ligesom Retten i Holstebro frem til, at en lang række udsagn under overskrifterne ’Jøde jokes’ og ’Neger jokes’ overtræder straffelovens grænser.

I alt 50 udsagn er ifølge landsretten nedværdigende og forhånende udtalelser og i strid med straffelovens såkaldte racismeparagraf.

Syv dages fængsel

Den beskytter grupper af personer mod at blive forhånet eller truet eller nedværdiget netop på grund af deres hudfarve, tro og andre forhold.

I et retsmøde forleden krævede den tiltalte, der er 29 år og multimediedesigner, at blive frifundet. Han forsikrede, at han ’absolut ikke’ har noget imod hverken jøder eller sorte mennesker.

Straffen lyder på syv dages fængsel. Straffen gøres betinget. Præcis samme straf nåede byretten frem til i april sidste år.

I landsretten har seks dommere afgjort sagen. Tre er jurister, og tre andre er lægdommere. Ligesom i byretten kunne de ikke opnå enighed.

Fem af de seks har stemt for at dømme den tiltalte. Den sidste ville frifinde af flere grunde.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her