Artiklen er opdateret onsdag kl. 17.20, efter at Venstre tilslutter sig Moderaternes kritik.
Det er ikke kun de danske adoptivbørn, der omfattes af den omstridte lov om arbejdspligt. Også børn af danske diplomater er havnet i samme knibe.
Det skaber nu uenighed internt i regeringen. Tirsdag meddelte Moderaterne , at man vil have den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, til at undtage diplomatbørnene.
»Det kan ikke være rigtigt, at den danske stat udsender diplomater i tre til fire år, og så kan de ikke få børn, mens de er væk. Det er ministeren nødt til at finde en løsning på«, siger politisk ordfører i partiet Monika Rubin, der understreger, at det ikke er en bred kritik af kontanthjælpsreformen:
»Vi står stadig bag aftalen, men i forhold til diplomatbørnene har vi simpelthen været for uopmærksomme«.
Onsdag tilslutter Venstre sig kritikken, siger beskæftigelsesordfører Kim Valentin (V).
»Det er meget klart, at hvis man bliver beordret af den danske stat til at arbejde i udlandet, bør der være en undtagelse«.
Ordføreren understreger dertil, at han ikke mener, at »diplomatbørn« er en korrekt betegnelse. Det bør i stedet gælde alle udenlandsk fødte børn, hvis danske forældre arbejder i udlandet på ordre fra den danske stat.
Arbejdspligten er en del af SVM-regeringens kontanthjælpsreform, der trådte i kraft den 1. januar 2025. Pligten, der egentlig er målrettet indvandrere uden job, har været genstand for stor debat den forgangne uge, efter at det kom frem, at adopterede børn og nu også udenlandsk fødte diplomatbørn omfattes.
Årsagen er, at de pågældende børn er født i udlandet efter 1968. Efter en del kritik meldte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ud, at hun ville undersøge muligheden for, at de adopterede børn kunne undtages.
Bliver andre ramt?
I aftalepartiet Danmarksdemokraterne mener man, at regeringen i samme ombæring med, at man kigger på de adopterede, skal undersøge om andre bliver utilsigtet ramt.
»Intentionen med arbejdspligten er, at de ikke-vestlige indvandrere, der aldrig tager et arbejde, kommer ud på arbejdsmarkedet. Og ministeren må sørge for, at det kommer til at virke efter hensigten«, lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesordfører i partiet Charlotte Munch.
Ifølge Kim Valentin er der behov for en samtale om, hvem der konkret rammes af arbejdspligten, så der ikke er tvivl om, hvorfor lovgivningen er udarbejdet, som den er.
»Vi vidste godt, at cirka 10 procent af dem, der bliver ramt, ville være danskere. Men bliver man beordret til udlandet, bør der være en undtagelse. Vi må dog holde fast i, at der skal være objektive kriterier for lovgivning. Hvis ikke der er det, så sker der en forskelsbehandling, og det kan vi jo ikke have«, siger han.
Valentin vil nu ligeledes bede ministeren undersøge sagen.
ritzau
fortsæt med at læse
