Byretten frifandt den tidligere syrienkriger, men anklagemyndigheden er utilfreds og går til landsretten.

Statsadvokat anker frifindelse af Samsam

Tiltalen drejer sig om, at den tidligere syrienkriger i et opslag på Facebook offentligt skal have hyldet terrorangrebet. Foto: Finn Frandsen
Tiltalen drejer sig om, at den tidligere syrienkriger i et opslag på Facebook offentligt skal have hyldet terrorangrebet. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Statsadvokaten har besluttet at anke frifindelsen af Ahmed Samsam for at billige Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober 2023.

Det oplyser anklagemyndigheden fredag til Ritzau.

Det var Retten i Horsens, som 21. februar besluttede at frifinde den 35-årige Ahmed Samsam.

Tiltalen drejer sig om, at den tidligere syrienkriger i et opslag på Facebook offentligt skal have hyldet terrorangrebet.

Men i retten forklarede han, at han i første omgang troede, det alene var israelske soldater, der var mål for angrebet 7. oktober.

Da den rette sammenhæng gik op for ham, kontaktede han sin bror for at få fjernet opslaget.

Forklaringen førte til frifindelse.

Dengang angrebet skete, sad han og afsonede i Enner Mark Fængsel, fordi han i Spanien var blevet dømt for at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat.

Ahmed Samsam har fortalt, at han har arbejdet for både Politiets Efterretningstjeneste og for Forsvarets Efterretningstjeneste.

I en sag ved Højesteret forsøger han at få de to tjenester dømt til at anerkende samarbejdet.

I den aktuelle straffesag om billigelse af terror blev også hans bror frifundet.

Anklagemyndigheden har rejst en stribe straffesager om folks ytringer. I flere tilfælde har anklagemyndigheden valgt at anke frifindende domme.

Hvornår landsretten kan behandle sagen, vides endnu ikke.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her