Der har måske været et kemikalieudslip på Aarhus Universitet. Ingen er umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Politi undersøger muligt kemikalieudslip på Aarhus Universitet

Lyt til artiklen

Der har været et muligt kemikalieudslip i et lokale på Aarhus Universitet mandag.

Det skriver Østjyllands Politi på den sociale platform X kort før middag.

Alle personer er ude af lokalet og bliver tilset. Ingen er umiddelbart kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.

Som følge af episoden er politiet til stede på Hangøvej 2. Hangøvej er en nordlig stikvej til Vestre Ringgade.

Det fremgår ikke, hvornår politiet har fået en anmeldelse om episoden, eller hvad der har fået universitetet til at mistænke et kemikalieudslip. Der er ingen oplysninger om, hvilket kemikalie der kan være tale om.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her