Vi bruger store summer på at bekæmpe og forebygge ensomhed i alderdommen. Og nok er ensomhed dræbende for dem, der rammes af den. Men kigger man i statistikkerne, er det ikke i alderdommen, vi er mest ensomme. Det er i ungdommen. Især i alderen 16-24 år.
Det velmente forsøg på at hjælpe ensomme ældre er et godt eksempel på, hvordan vi fejlfortolker alderdommen og nærmest per definition forbinder den med forfald, afvikling, deroute – og ensomhed.
