Karl Marx har favnen fuld af indkøbsposer fra luksusbutikker, da han fanges i paparazzofotografernes blitzlys på parkeringspladsen foran USA’s største indkøbscenter, Mall of America. Men hov, den revolutionære socialist døde 109 år før åbningen af det første Mall of America, og knap 50 år før fotografiapparatet blev bærbart, så hvordan hænger det sammen?
Billedet er lagt frem af techgiganten OpenAI som et øjensynlig underholdende eksempel på, hvor let det nu er at bruge kunstig intelligens til at fremstille virkelighedstro billeder af mennesker i alverdens situationer. Kun fantasien sætter grænser, og der er stort set ingen barrierer for at generere manipulerede illustrationer af levende mennesker, politikere og kendisser.


























