De små, farverige og nikotinfyldte puff bars er langtfra kun et lokalt problem, men en udfordring i hele landet. Det viser en rundspørge, som Politiken har lavet til kommunernes SSP, der er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi.
Hele 8 ud af 10 svarer, at de har en udfordring med puff bars blandt elever i grundskolen, der dækker 0. til 10. klasse. Ingen svarer nej til at have haft tilfælde med rygning af de små e-cigaretter. 65 af landets 98 kommuner har besvaret rundspørgen.