Det nye lager, der skal sikre Danmarks eksisterende atomaffald på Risø nær Roskilde mod blandt andet stormfloder og klimaforandringer, er endnu engang forsinket.
Oprindelig skulle det være åbnet i 2023, men byggeriet er siden blevet udskudt flere gange. Nu siger den opdaterede prognose, at det kan stå klar i 2030, syv år efter den første deadline. Hidtil har planen ellers været, at byggeriet skulle gå i gang til september i år og lageret tages i brug i 2029, men det kan ikke længere lade sig gøre.