Den sidste gang, jeg ikke kunne finde mine AirPods, brugte jeg omkring halvanden dag på at lede.
Ikke sådan hele tiden, bare jævnligt. De var ikke faldet ned mellem sofapuderne. De lå ikke i lommerne på et dusin jakker, jeg flåede ned ad bøjler og knagerækker. Jeg gik rundt og klappede på cowboybukselommer, men der var de heller ikke. Jeg vendte tøjkurven på hovedet, jeg tømte skuffer, som jeg på forhånd vidste, at de umuligt kunne være i.



























