Sidste forår blev en kvinde dræbt i en ulykke ved Nørre Snede. Torsdag er en mand idømt fængsel og udvisning.

35-årig fra Kærshovedgård straffes med seks års fængsel og udvises efter dødsulykke

Lyt til artiklen

En 35-årig mand fra Kærshovedgård idømmes seks års fængsel for uagtsomt manddrab på 55-årig kvinde, der blev dræbt i en dødsulykke sidste forår.

Han bliver også udvist af Danmark og idømmes indrejseforbud for bestandig.

Dommen er blevet afsagt torsdag eftermiddag ved Retten i Herning. Manden ved navn Milad Sadiqi blev tidligere på dagen kendt skyldig i langt de fleste af den stribe af forhold, han var tiltalt for.

Dødsulykken skete tidligt om morgenen 24. april sidste år på Vejlevej ved den midtjyske by Nørre Snede.

Han kørte en personbil med en hastighed på 111 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 90 kilometer i timen. Det er blevet bakket op af bilinspektørens erklæring samt forklaringer fra andre bilister.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her