Politiet stoppede søndag en mand, som stjal Hjem-Is-bil i Brønshøj, da chaufføren kiggede væk.

Tyv stak af i Hjem-Is-bil og blev jagtet af politiet

Lyt til artiklen

En mand stjal søndag ved middagstid kortvarigt en Hjem-Is-bil i Brønshøj i København.

Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi til B.T.

»Mens Hjem-Is-manden vendte ryggen til, var der en, der hoppede ind og smuttede afsted med bilen«, siger vagtchefen til avisen.

Herefter udspillede en biljagt sig, hvorefter politiet fik stoppet bilen. I første omgang forsøgte tyven at løbe, men han blev stoppet og anholdt.

Politiet oplyser til Ritzau, at den anholdte mand er 21 år. Han sigtes for brugstyveri.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her