Et plejehjem i Suldrup i Himmerland er lørdag blevet evakueret i forbindelse med en brand, oplyser Nordjyllands Politi på X.
Alle beboere er evakueret, og der er ingen tilskadekomne, lyder meldingen.
Det drejer sig om Suldrup Ældrecenter Himmerlandshave, hvor der lørdag er udbrudt brand i bygningens tagkonstruktion.
Beboere i nærområdet opfordres til at gå inden døre og lukke døre og vindue på grund af den røg, der kommer fra branden.
ritzau



























