Artiklen er opdateret klokken 13.00
Frederikssundsvej ved Ølsted var omkring middagstid fredag spærret i begge retninger efter et frontalt sammenstød mellem to personbiler.
Det skriver Nordsjællands Politi på X.
Politiet skriver også, at flere kom til skade.
Til Ritzau oplyser politikredsen, at tre personer var involveret i ulykken, og at ingen af dem umiddelbart er kommet alvorligt til skade.
De er kørt til tjek på sygehuset.
Vejen var spærret i omkring en time, inden afspærringen blev ophævet.
ritzau
fortsæt med at læse




























