Fyns Politi oplyser fredag formiddag, at motorvej E20 igen er åben, efter den måtte spærres efter et uheld.

Fynsk motorvej genåbnet efter alvorlig ulykke

Lyt til artiklen

Opdateret kl. 11.15

Fynske Motorvej E20 har fredag fredag formiddag været helt spærret i vestgående retning mellem afkørsel 54 Vissenbjerg og 55 Aarup, på grund af en alvorlig ulykke.

Det oplyser Fyns Politi på X.

»Det vi kan sige lige nu er, at der er sket et alvorligt uheld, hvor en personbil er blevet ramt af en lastbil. Derfor skal der foretages bilinspektørundersøgelse på stedet, hvilket kommer til at tage noget tid«, fortæller kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi.

Politiet oplyser kort før klokken 11 på X, at begge spor er åbne og trafikken igen afvikles som normalt.

Trafikanter skal fortsat forvente langsom kørsel og forlænget rejsetid.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her