Fire langtrækkende droner er på vej til det danske forsvar.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministertiet tirsdag formiddag.
Dronerne skal bidrage til at styrke overvågningen i Arktis og Nordatlanten hurtigst muligt.
Det skriver Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i to pressemeddelelser tirsdag.
Dronerne er en del af en aftale indgået gennem Nato’s indkøbsorganisation.
»I en verden, hvor den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig fra dag til dag, er det vigtigt, at Forsvaret følger med«, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Finansieringen af dronerne sker via midler fra Accelerationsfonden samt tidligere indgående politiske aftaler.
Dronerne er af typen MQ-9B SkyGuardian. De kaldes af FMI »en milepæl i opbygningen af dansk overvågningsevne i Arktis og Nordatlanten«.
ritzau




























