Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Fejl på køreledning mandag morgen har betydet, at regionaltog mellem Aarhus og Fredericia har været standset.

DSB genoptager togdrift mellem Aarhus og Fredericia

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Artiklen er opdateret kl. 13.20 efter ny melding fra DSB.

Tog mellem Aarhus og Fredericia ventes at køre i normal drift fra klokken 13.00 mandag, efter at regionaltogene har været standset, skriver DSB på sin hjemmeside klokken 12.30.

En fejl på en køreledning mandag morgen ved Hedensted har været skyld i, at der ikke har kørt regionaltog på strækningen. Derimod har der været indsat togbusser flere steder. DSB oplyser, at Banedanmark har rettet fejlen på køreledningen.

Første regionaltog fra Fredericia ventes at køre klokken 13.00. Fra Skanderborg ventes det 13.52.

ritzau

PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her