Den nye virkelighed i taxabranchen er tydelig i Københavns Lufthavn. Her holder de traditionelle taxaer i en lang kø og venter, mens biler bestilt med de udenlandske taxa-apps Uber og Bolt holder i en anden række.
Det amerikanske ægtepar fra Michigan, Jane Haas og Gary Haas, er lige landet i lufthavnen og går målrettet mod rækken af Uber og Bolt-biler. De har bestilt en tur til deres hotel på Christianshavn i Uber-appen, fordi de er vant til at bruge Uber i USA.



























