Politiet søger vidner efter skyderi i bydel i Odense. Begge ofre er udenfor livsfare.

To personer er ramt af skud i Vollsmose

Lyt til artiklen

To mennesker er blevet ramt af skud i Vollsmose i Odense natten til lørdag, oplyser politiet til det regionale medie fyens.dk.

Hændelsen skete omkring midnat i Fyrreparken, og begge er udenfor livsfare.

Umiddelbart har politiet ikke frigivet yderligere oplysninger om sagen, men vagtchef Christoffer Jacobsen opfordrer ifølge fyens.dk eventuelle vidner til at henvende sig.

Vagtchefen siger til Ritzau lørdag formiddag, at skyderiet fandt sted i det offentlige rum. Om ofrene befandt sig i en bil eller var til fods, kan han ikke svare på.

I øvrigt ønsker politiets vagtchef ikke at oplyse de to såredes alder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her