Man kan ikke konkludere med tilstrækkelig sikkerhed, at der var tale om en fortolkningsfejl, da den fynske kvinde Nadine som 9-årig fik bevilget dansk statsborgerskab, da hun blev adopteret af en dansk mand. Derfor kan myndighederne ikke afregistrere hendes statsborgerskab.
Og selv om der skulle være tale om en fortolkningsfejl, så kan Familieretshuset ikke bare afregistrere Nadines danske statsborgerskab, da det er i strid med princippet om, at hun har haft berettiget forventning om, at det var korrekt, at hun blev bevilget dansk statsborgerskab for næsten 20 år siden.



























