Vi blev stillet op på en række i skoven, og 3. g’erne sagde til os, at vi skulle tage vores tøj af. Den klasse, der lavede den korteste tøjkæde, ville blive smidt i den nærliggende sø.
Jeg var 15 år gammel og havde kendt mine klassekammerater i fem dage. Hvilken ydmygelse er størst? At være halvnøgen foran hele gymnasiet eller blive smidt i søen og gennemblødt tage S-toget hjem fra Hareskoven? Uden at sige noget lavede vi den samme kalkule og begyndte at klæde os af.


























