En dommer skal onsdag beslutte, om en kvinde på 75 år skal varetægtsfængsles for drabsforsøg. Det er uvist, hvem offeret er.

75-årig kvinde sigtes for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lyt til artiklen

En 75-årig kvinde er sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Hejlsminde, som ligger i det sydlige Jylland. Det er kommet frem under et grundlovsforhør i Retten i Kolding, skriver TV Syd.

Under retsmødet vil kvinden blive sigtet for drabsforsøg, men anklagemyndigheden har også rejst en subsidiær sigtelse for grov vold, hvis dommeren ikke finder grundlag for at fængsle for drabsforsøg.

»Kvinden sigtes for drabsforsøg, subsidiært for grov vold«, skriver politiet i et opslag på det sociale medie X.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre ved retsmødet. Imødekommer dommeren ønsket, vil det ikke være muligt at høre kvindens eventuelle forklaring eller nærmere om politiets beviser.

Politiet afviser umiddelbart at give flere oplysninger. Det er derfor uvist, hvem offeret er i sagen.

»Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt«, lyder det onsdag formiddag på X.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her