Arbejdstilsynet er i gang med at undersøge en arbejdsulykke, som skete tidligt onsdag morgen.

65-årig mand er død efter arbejdsulykke i Hadsund

Lyt til artiklen

En 65-årig mand er død efter en arbejdsulykke, som fandt sted onsdag morgen nær Hadsund, oplyser Rene Kortegaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske. Den 65-årige var chauffør og kom i klemme mellem en lastbil og en landbrugsejendom. De pårørende er underrettet.

Ulykken fandt sted på Strandkæret ved byen Visborg. Anmeldelsen indløb klokken 06.40. Der var ifølge TV 2 Nord ikke nogen personer, som overværede ulykken.

Arbejdstilsynet er på adressen og undersøger forholdene, skriver mediet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her