En 39-årig mand har i et grundlovsforhør erkendt, at han skød, men forklarer, at han gjorde det i nødværge.

49-årig mand er død efter skyderi ved moské

49-årig mand er afgået ved døden efter at være blevet ramt af skud fredag aften. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
49-årig mand er afgået ved døden efter at være blevet ramt af skud fredag aften. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En 49-årig mand er afgået ved døden efter at være blevet ramt af skud fredag aften i Ishøj.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på X.

Skyderiet skete på Industriskellet i Ishøj, hvor der ligger en moské og et kulturhus.

En 39-årig mand erkendte lørdag i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup, at han skød en mand i Ishøj, men han gjorde det i nødværge, lød hans forklaring.

Sigtet for drabsforsøg blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet har endnu ikke ændret sigtelsen, men det skal man tage stilling til, når man skal kigge på sagen, siger vagtchef i politikredsen Lars Guldborg søndag.

Anklager ved anklagemyndigheden i Københavns Vestegns Politi Caroline Sophia Tarrow har forklaret, hvordan den sigtede og offeret kendte hinanden, og at der havde været en konflikt mellem dem i mange år.

»De var begge til fredagsbørn, og der møder de hinanden«.

Politiet har tidligere oplyst, at man ikke vurderer, at skyderiet har relation til bande- og rockermiljøet.

Hvad konflikten mellem de to mænd nærmere handlede om, er fortsat uklart, siger anklageren.

Der blev nedlagt navneforbud for den sigtede ved grundlovsforhøret.

Et navneforbud gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, som vil kunne identificere personen.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her