Ofte stikker smågrisene trynen ud mellem tremmerne eller ligger samlet op ad hinanden, når lastbiler i fire og fem etager kører over den dansk-tyske grænse og ned ad landevejene i Europa – med mellem 500 og 700 grise i hver eneste transport.
Endemålet er en udenlandsk svinefarm, hvor grisene skal fedes op, før de slagtes og ender i supermarkedernes kølediske.