Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Pige er tilkendt erstatning på 125.000 kroner efter overgreb, som stod på i mere end et halvt år.

Mand begik talrige overgreb mod lille barn i familien

Lyt til artiklen

En mand fra Brande begik ifølge retten adskillige seksuelle overgreb mod en pige i sin familie. Da forbrydelserne fandt sted, var hun under 12 år gammel.

Straffen er af Retten i Herning fredag blevet fastsat til fængsel i fire år og seks måneder.

I sagen har den tiltalte nægtet sig skyldig, og han overvejer nu, om han vil anke til Vestre Landsret, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag.

»Det er en meget alvorlig sag«, udtaler specialanklager Pia Koudahl om dommen, som med få undtagelser følger anklageskriftet.

I mere end et halvt år – fra maj 2024 og frem til januar i år – begik han voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod pigen.

Offeret i sagen er blevet tilkendt en erstatning på 125.000 kroner, oplyser specialanklageren til Ritzau.

Sagen blev indledt onsdag, og undervejs er der blandt andet blevet afspillet en videoafhøring af barnet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her