Politiet har fundet frem til to mænd, der sigtes for knivstikkeri i Sorø, hvor en mand var svært tilskadekommen.

To anholdes efter knivstikkeri på adresse i Sorø

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

To er blevet anholdt og sigtes for grov vold i forbindelse med et knivstikkeri i Sorø søndag eftermiddag, hvor en person var svært tilskadekommen.

Det oplyser presseafdelingen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

De anholdte, der er 21 og 23 år, fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved efter middag med henblik på varetægtsfængsling.

Manden ramt af knivstik er i stabil tilstand, oplyser politiet.

Knivstikkeriet medførte, at akutafdelingen på Slagelse Sygehus kortvarigt blev lukket, fordi det menes at være på grund af konfrontationer mellem grupperinger.

Politiet oplyser ikke nærmere om, hvilke grupperinger der skal være involveret.

Vagtchefen i politikredsen sagde søndag, at der ikke for nuværende er noget, der tyder på, at der er tale om en strid mellem rockerbander.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her