Østjyllands Politi er lørdag aften til stede på en adresse i Årslev i Aarhus i forbindelse med et dødsfald.
»Vi kører ud og konstaterer, at en person er afgået ved døden. Der er nogle omstændigheder, der gør, at vi ønsker at undersøge det nærmere«, siger efterforskningsleder Anders Uhrskov til Ritzau.
Han vil ikke komme nærmere, hvilke omstændigheder der er tale om, men han fortæller, at politiet endnu ikke har identificeret, hvem afdøde er.
»Noget af det, vi gerne vil, er at foretage en identificering, men det er ikke muligt. Det er nogle af de ting, vi skal bruge vores efterforskning til«.
»Vi får assistance fra en retsmediciner og fra kriminalteknisk, tilføjer han.
Politiet forventer, at man snart kan forlade området.
»Vi er ved at være færdige på stedet, siger Anders Uhrskov.
Politiet vil ikke oplyse, hvad personen skal have lavet på adressen.
Politiet fik anmeldelsen lørdag formiddag. Liget blev fundet af en forbipasserende, der kom forbi på adressen. Nærmere vil politiet ikke oplyse.
Årslev ligger uden for Brabrand i det vestlige Aarhus.
ritzau
fortsæt med at læse




























